Oplysninger til brug ved køb og salg af andelsbolig i Hostrups Have

 

Denne side omfatter følgende afsnit:

Generelt

Regnskaber og referater

Procedure ved salg af andelsbolig

Salgsprocessen

Flytning

Energimærkning af ejendommen


Nykredit/Lånevilkår [klik her]

Generelt

Køb og salg af andelslejligheder finder sted 2.onsdag i måneden kl 1700 fra Beboerlokalet HH 60 st. Til stede vil være repræsentant fra Qvortrup, foreningens administrator, som forestår den praktiske afvikling af salgsmødet og en repræsentant fra bestyrelsen. Administrators og bestyrelsens rolle er kun at tilvejebringe rammerne for køb og salg; handler foregår udelukkende mellem sælger og køber.

Udbudsliste over lejligheder til salg udsendes onsdag to uger før salgsdagen fra administrator til dem, der er opskrevet på intern og ekstern venteliste.

Lejligheder til salg skal besigtiges torsdag seks dage før salgsdagen fra kl. 1500 – 1700. Det er sælgers ansvar, at boligen er tilgængelig i dette tidsrum. Kan boligen ikke besigtiges, bliver den strøget af udbudslisten for pågældende salgsdag.

På salgsmødet sælges først til interesserede på den interne venteliste. Lejligheder, som ikke bliver solgt via intern venteliste, udbydes herefter til ekstern venteliste. Lejligheder, som heller ikke bliver solgt via ekstern venteliste, kan herefter sælges i ”frit salg”. Det kan ske ved samme salgsmøde, hvis en potentiel køber er til stede eller senere via udbud i medier efter sælgers eget valg.

Foreningen tilbyder, at ”frit-salg”-lejligheder kan sættes til salg via hjemmesiden og ved opslag i vinduet i Beboerlokalet. Sælger udfærdiger i så fald annonce/opslag i A4 format, som sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .  Foreningen tilbyder også, at lejligheden kan optages på næste måneds udbudsliste. Modtages dette tilbud, er det en forudsætning, at det meddeles til administrator senest på skæringsdatoen for optagelse på udbudslisten, dvs. mandag, to dage før udsendelse af udbudslisten. Herefter er tilmeldingen bindende for sælger og lejligheden må ikke udbydes til anden side, før den ved det kommende salgsmøde har været tilbudt via ventelisterne. Opslag på hjemmesiden og i HH 60 bliver fjernet på skæringsdagen

Kommende datoer for salg, for udsendelse af udbudsliste, for fremvisning og for skæringsdag for tilmelding til Qvortrup kan ses her.

Når en andelshaver køber en anden lejlighed i foreningen via den interne venteliste, er handlens godkendelse betinget af, at den hidtidige lejlighed frigøres, dvs. udbydes til salg via ventelisterne. For at den nødvendige vurdering kan finde sted uden spild af tid, har foreningen den aftale med Focus2, at vurdering af disse lejligheder kan finde sted mandag formiddag efter salgsmødet onsdag.

Retur til toppen


Regnskaber og referater

2007 - 2008

Du kan se Åbningsbalancen her

Referat fra den Stiftende Generalforsamling kan du finde her. Og Bilag 1 kan du se her.

Rentetrappens udformning kan du se her

Årsregnskab 2007-08 kan hentes her


2009

Referat fra generalforsamlingen 2009 kan hentes her

Kassererens beretning fra generalforsamlingen 2009 kan hentes her

Referat fra ekstraordinær generalforsamling 2009 kan hentes her

 

Årsregnskab for 2009 kan hentes her

2010

Referat af generalforsamlingen 2010 kan hentes her


Dagsorden 2010 kan hentes her


Bestyrelsens skriftlige beretning kan hentes her


Bestyrelsens mundtlige beretning 2010 kan hentes her


Forklaring af swap-aftalens indflydelse kan hentes her


Cirkulæreskrivelse vedr. renteswap, frigivelse af deponering kan hentes her

2011


Årsrapport 2011 kan hentes her

Referat fra generalforsamlingen kan hentes her

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling kan hentes her

Retur til toppen

Langsigtet økonomi

Her kan du finde en prognose over foreningens forventede langsigtede økonomi - inkl. de forventede stigninger i basisboligafgiften.

Prognosen er baseret på vor viden, der blev fremlagt på Generalforsamlingen i 2011.

Det skal understreges, at jo længere modellen går ud i årene, jo større usikkerhed er der naturligvis.

 

Procedure ved salg af andelsbolig

Se foreningens vedtægter §§ 13, 14 og 15.

Hvis du ønsker at sælge din andelsbolig, skal du:

  1. Skriftligt meddele det til Qvortrup administration med aftale om overtagelsesdato mv.
  2. Aftale tidspunkt for vurdering af lejligheden med foreningens vurderingsmand Focus2, Kobbelvænget 72, 2700 Brønshøj, tlf. 32953717, mobil 41413030, www.focus2.dk. Hvis den tidligere ejer af ejendommen før 1. juli 2007 har foretaget modernisering af boligen, hører hårde hvidevarer almindeligvis til boligen. Har sælger selv anskaffet hårde hvidevarer eller foretaget forbedringer af andelsboligen, skal kvitteringerne vises til vurderingsmanden.
  3. Sædvanligvis inden for 7 dage efter at aftalen er truffet med Focus2, foretages vurderingen af vurderingsmanden og en autoriseret vvs- og el-installatør. Vurderingsrapporten sendes til sælger, administrator og inspektørkontoret. Rapporten er gyldig 12 måneder fra udstedelsen.
  4. Når sælger har accepteret rapporten, sættes lejligheden i udbud ved førstkommende månedlige salgsmøde, hvis det kan nås inden skæringsdagen for optagelse på udbudslisten, dvs. 16 dage før førstkommende salgsdag. Er skæringsdagen overskredet optages den til salg den følgende måned.

Retur til toppen


Salgsprocessen

  1. 2 uger før den aktuelle salgsonsdag sendes listen over de udbudte boliger pr mail til alle på intern og eksterne venteliste.
  2. Torsdag, 6 dage før den aktuelle salgsonsdag kan de udbudte boliger besigtiges mellem kl. 1500 og 1700.Sælger har ansvar for, at boligen er tilgængelig i dette tidsrum; kan den ikke besigtiges, stryges den af listen for pågældende salgsdag.
  3. Salgsonsdagen kl. 1700 i beboerlokalet Hostrups Have 60 st. tilbydes de udbudte boliger først til opskrevne på intern venteliste; laveste nummer har forrang. Lejligheder, som ikke er solgt via intern venteliste, udbydes herefter til ekstern venteliste; også her har laveste nummer forrang. Boliger, som herefter ikke er solgt, kan herefter frit sælges til interesserede uden for ventelisterne.
  4. Køber og sælger underskriver overdragelsesaftale og køber får udleveret kopi af denne, med vurderingsmandens rapport, samt foreningens vedtægter og husorden og girokort til indbetaling af købesummen. Betaling skal ske senest 7 hverdage fra købsdatoen, medmindre køber vælger at benytte sig af den lovsikrede fortrydelsesret mod betaling af 1% af købesummen. Se eksempel på overdragelsesaftale her.
  5. Når man benytter sin plads på ventelisten til at købe en lejlighed, mister man sin plads på ventelisten – også selvom man senere fortryder købet (vedtægten § 13, stk. 3)
  6. Købere fra intern venteliste, som jo skal sælge deres hidtidige bolig hurtigst muligt, vil på salgsmødet få tildelt en tid hos Focus2 til vurdering førstkommende mandag formiddag, så boligen almindeligvis vil kunne udbydes ved næste måneds salg.
  7. Såfremt der er tinglyst ejerpantebrev med pant i andelsboligen, skal administrator fra den, der har sikkerhed i lejligheden (typisk et pengeinstitut) modtage bekræftelse på, at man vil lade ejerpantebrevet aflyse mod at modtage det i forbindelse med handlen fremkomne provenu. Tilsvarende er gældende, såfremt der er tinglyst udlæg eller andet i lejligheden. Lejligheden kan først medtages på udbudslisten, når sådan erklæring foreligger.
  8. Alle købere og sælgere skal i forbindelse med handlen forevise fotolegitimation (pas eller kørekort) samt sygesikringsbevis. Kopiering af dokumenterne kan finde sted ved salgsmødet.
  9. Alle sælger/e og køber/e bedes være til stede ved salgsmødet for at underskrive overdragelsesaftalen, der ikke er gyldig uden underskrift af alle parter. Der kan handles ved fuldmagt  Find skabelon til gyldig fuldmagt her.

Retur til toppen

Flytning

Meldes til: Folkeregister, Elforsyningsselskab, Brunata a/s(varmeforsyning), Postvæsen.


Retur til toppen


Lån i Andelsbolig (Adkomsterklæring)

Til brug ved ansøgning om lån i et pengeinstitut - hvor andelsboligen stilles som sikkerhed - vil pengeinstituttet ofte bede om en såkaldt adkomsterklæring. Af blanketten fremgår det, at andelsforeningens bestyrelse skal attestere, at lånsøger er andelhaver.

Blanketten skal således sendes til administrator og ikke til Bestyrelsen.

Retur til toppen

Energimærkning af ejendommen

energimaerkning

Af praktiske og administrative årsager, har vi imidlertid uddelegeret denne attestation til vor administrator.