Oplysninger til brug ved køb og salg af andelsbolig i Hostrups Have
Denne side omfatter følgende afsnit:
Generelt
Regnskaber og referater
Procedure ved salg af andelsbolig
Salgsprocessen
Flytning
Energimærkning af ejendommen
Generelt
Når en andelshaver erhverver en ny lejlighed her i foreningen, skal den ’gamle’ tilbydes til den interne liste. Kan lejligheden ikke sælges til denne liste går den automatisk til den eksterne liste.
Salg sker samme dag fra de to lister. Først sælges der til den interne liste og efterfølgende til den eksterne. Lejligheder, der samme dag IKKE sælges til den interne, går således samme dag til den eksterne. Bliver lejligheden stadig ikke solgt, er den i fri handel, dvs. den kan af ’sælger’ tilbydes ’hvem som helst’. Den nye køber skal imidlertid godkendes af bestyrelsen.
Foreningen tilbyder, at sætte ’frit salg’ lejligheder til salg via hjemmesiden.
Foreningen tilbyder også, at udbyde lejligheden igen ved en følgende måneds salg. Modtages dette tilbud er det en forudsætning, at det meddeles Qvortrup Adm. senest på onsdagen, der fremgår af linket til kommende salgsdatoer nederst på denne side. Herefter betragter foreningen tilmeldingen som bindende for sælger.
Vores administrator vil naturligvis bestræbe sig på, at salget gennemføres så hurtigt som muligt, men det må påregnes, at der kan gå op til to måneder fra lejligheden er udbudt til salget har fundet sted med deraf følgende overdragelse og afregning.
Lejligheder til salg skal kunne besigtiges to søndage inden salgsdagen mellem kl. 15.00 og 17.00 – medmindre andet meldes ud fra vor administrator. Det er vigtigt at understrege, at en lejlighed først vil kunne sælges på den næste salgsdag, såfremt en interesseret køber går forgæves på det aftalte besigtigelses tidspunkt.
De praktiske tiltag i forbindelse med salg finder sted fra Beboerlokalet HH 60. Til stede på salgsdagen vil der efter behov være en repræsentant fra vor administrator samt et medlem fra bestyrelsen.
2007 - 2008
Du kan se Åbningsbalancen her
Referat fra den Stiftende Generalforsamling kan du finde her. Og Bilag 1 kan du se her.
Rentetrappens udformning kan du se her
Årsregnskab 2007-08 kan hentes her
2009
Referat fra generalforsamlingen 2009 kan hentes her
Kassererens beretning fra generalforsamlingen 2009 kan hentes her
Referat fra ekstraordinær generalforsamling 2009 kan hentes her
2010
Dagsorden 2010 kan hentes her
Bestyrelsens skriftlige beretning kan hentes her
Bestyrelsens mundtlige beretning 2010 kan hentes her
Forklaring af swap-aftalens indflydelse kan hentes her
Årsregnskab for 2009 kan hentes her
Forslag til vedtægtsændringer 2010 kan hentes her
Forslag til ændring af husorden 2010 kan hentes her
Cirkulæreskrivelse vedr. renteswap, frigivelse af deponering kan hentes her
Procedure ved salg af andelsbolig
Se foreningens vedtægter §§ 13 og 15.
Hvis du ønsker at sælge din andelsbolig skal du:
- Meddele det til Qvortrup Administration, og oplyse overtagelses dagen
- Aftale tidspunkt for vurdering af lejligheden med foreningens vurderingsmand: Focus2, Kobbelvænget 72, 2700 Brønshøj, telefon 32 95 37 17, mobil 41 41 30 30, www.focus2.dk.
Hvis den tidligere ejer af ejendommen før 1. juli 2007 har foretaget modernisering af boligen hører hårde hvidevarer almindeligvis til boligen. Har sælger selv anskaffet hårde hvidevarer eller foretaget forbedringer af andelsboligen, skal kvitteringer herfor forevises vurderingsmanden.
- I løbet af ca. 3 uger efter den telefoniske aftale vurderer vurderingsmanden andelsboligen og fremsender sin rapport om lejligheden til sælger og bestyrelsen. Qvortrup modtager samtidig kopi af rapporten, der har en gyldig på 1 år fra udstedelse.
- Når sælger og bestyrelsen har accepteret rapporten sættes lejligheden i udbud ved førstkommende månedlige salg, hvis der er mere end 18 dage hertil, ellers ved næstfølgende måneds salg.
Salgsprocessen
- 13 dage før den aktuelle salgstirsdag sendes liste om udbudte boliger til alle på intern og ekstern venteliste.
- To søndage før salgsdagen kan de udbudte boliger besigtiges mellem kl. 15 og kl. 17. Sælger har ansvaret for, at boligen er tilgængelig i dette tidsrum.
- Salgstirsdagen kl. 18 i foreningens lokale Hostrups Have 60 st. tilbydes de udbudte boliger til opskrevne på interne venteliste; laveste nummer har forrang. Er der herefter ikke-solgte boliger tilbydes de opskrevne på eksterne venteliste; også her har laveste nummer forrang.
- Køber underskriver en købsaftale (se eksempel på overdragelsesaftalen her) og får udleveret kopi af denne, vurderingsmandens rapport, foreningens vedtægter og husorden, samt et girokort til indbetaling af købesummen. Dette skal betales senest 7 hverdage efter købet, medmindre køber ønsker at benytte sig af den lovsikrede fortrydelsesret mod betaling af 1% af købsprisen.
- Når man benytter sin plads på venteliste til at købe en lejlighed, mister man sin plads på ventelisten - også selvom man senere fortryder købet.
- Sælger/e bedes være til stede ved salget for at underskrive overdragelsesaftalen, der ikke er gyldig uden begge parters underskrift. Dog kan der handles ved gyldig fuldmagt. Find skabelon til gyldig fuldmagt her.
- Der er reserveret tider hos vurderingsmanden indenfor de følgende 2 uger. Købere fra interne liste, der jo skal afhænde deres nuværende bolig, vil blive tildelt en tid, så deres nuværende bolig almindeligvis vil kunne udbydes ved næste måneds salg.
- Alle købere og sælgere vil blive afkrævet fotoidentifikation (f.ex. kørekort eller pas) + sygesikringsbevis samt fotokopi af al identifikation.
- Såfremt der er tinglyst ejerpantebrevmed pant i andelsboligen, skal administrator fra den der har sikkerhed i lejligheden (typisk et pengeinstitut) modtage bekræftelse på, at man vil lade ejerpantebrevet aflyse mod at modtage det i forbindelse med handlen fremkomne provenu. Tilsvarende er gældende, såfremt der er tinglyst udlæg eller andet i lejligheden. Lejligheden kan først medtages på udbudslisten, når sådan erklæring foreligger.
Flytning
Meldes til: Folkeregister, Elforsyningsselskab, Brunata a/s(varmeforsyning), Postvæsen.
Lån i Andelsbolig (Adkomsterklæring)
Til brug ved ansøgning om lån i et pengeinstitut - hvor andelsboligen stilles som sikkerhed - vil pengeinstituttet ofte bede om en såkaldt adkomsterklæring. Af blanketten fremgår det, at andelsforeningens bestyrelse skal attestere, at lånsøger er andelhaver.
Blanketten skal således sendes til administrator og ikke til Bestyrelsen.
Retur til toppen
Energimærkning af ejendommen

Af praktiske og administrative årsager, har vi imidlertid uddelegeret denne attestation til vor administrator.
|